Det suser - hvorfor?
Af Niels Lodman, audiologist
Flere og flere får tinnitus, og det har været diskuteret om det stigende antal tilfælde af tinnitus kunne være betinget af udsættelse for høje lydniveauer.
Tinnitus er den lægelige betegnelse for øresusen. Den tinnitusramte hører en lyd inde i øret, selvom der ikke kommer nogen lyd ind i øret udefra. Typisk høres en brusen eller en hyletone. Det er en ganske hyppig tilstand - cirka 16 procent af alle voksne har konstant tinnitus, og en langt større del har tinnitus af og til. Mange af de mennesker med tinnitus har samtidig nedsat hørelse.
Årsagen
Når lyde kommer ind i øret aktiverer lyden de små sanseceller i øresneglen (det indre øre). Sansecellerne laver så lyd om til nervesignaler, der sendes op til hørecenteret i storhjernen via hørenerven. Når der ikke kommer lyd ind i øret, skal der naturligvis være ”ro” i nervebanerne.
Hvis der opstår en defekt i nogle af de små sanseceller i øresneglen, vil disse typisk begynde at sende fejlsignaler af sted i hørenerven. Dette fejlsignal vil, når det når op i hørecenteret, naturligvis blive opfattet som lyd - og derved har man tinnitus. Tinnitus kan altså opstå ved alle mulige skader/defekter i øresneglen. Man får altså typisk tinnitus ved:
• Almindelige aldersforandringer i øresneglen
• Støjskader
• Arvelige høretab
• Skade på øresneglen som følge af infektion
• Skade på øresneglen som følge af slag mod kraniet
• Menieres sygdom
• Skader i mellemøret kan også af og til give tinnitus
Den tinnitusramte kan opleve lydoverfølsomhed. Her kan det anbefales at anvende ørepropper, hvis man på forhånd ved, man vil blive udsat for generende støj.
Det første år med den uvante støj er oftest den vanskeligste tid. Efterhånden lærer mange tinnitusramte at blive fortrolige med deres tinnitus. Med tiden lærer man en teknik med at spise og drikke og andre livsvaner til at klare sin tinnitus på en måde, man ofte i starten troede umulig. Jo mindre man fokuserer på sin tinnitus, jo bedre får man det.
Kan tinnitus behandles?
Tinnitus skyldes langt oftest en defekt på sansecellerne i øresneglen og disse celler kan ikke repareres, når de først er ”gået i stykker”. Dette er årsagen til at mange med tinntus også har en hørenedsættelse. Behandling af tinnitus består for stor del i at distrahere den. Det kan gøres med andre lyde som f.eks. musik eller hvis man samtidig har en hørenedsættelse med høreapparat. Høreapparatbehandling af samtidig hørenedsættelse vil ofte dæmpe tinnitus.
Nogle har gavn af 'tinnitusmasker', der maskerer tinnitus med en mindre ubehagelig støj f.eks. en sagte bruselyd – det kan f.eks være at lade airconditionanlægget køre om natten. I tilfælde af søvnproblemer kan man have gavn af at høre behagelig musik. Ved kraftig tinnitus kan beroligende medicin være nødvendig, og i en del tilfælde forsvinder tinnitus uden behandling.
Det anbefales, at den tinnitusramte undgår stilhed, for at modvirke isolation af tinnituslyden.
Hvad kan man selv gøre?
For det første skal man søge en hals-næse-ørelæge, og der blive grundigt undersøgt – og få taget en høreprøve. Hvis der er et høretab, bør man prøve med et høreapparat. Ofte vil det at få den manglende lyd udefra sendt ind i øret med et høreapparat få tinnitus til at træde i baggrunden. Man kan forsøge at undertrykke tinnitus - eventuelt ved psykologbistand. Passende baggrundsstøj kan være en hjælp, for eksempel dæmpet musik ved indsovning, walkman og lignende.
Målet er at hjælpe den tinnitusramte til at lade være med at fokusere på sin tinnitus.
