Hørelsen er en truet sans
Af Hanne Rosenkilde, cand.pharm. og audiologist
Hvordan det begyndte, ved han ikke. Men han er en af de 800.000 danskere, som har et høreproblem. At der var noget galt med hørelsen, gik op for ham den morgen, hvor hans kone kom og ruskede ham vågen, fordi han i næsten en time havde overhørt det elektroniske vækkeurs bibben. Han fik tid hos ørelægen, og efter flere undersøgelser fik han beskeden: Hørelsen er svækket. Samtidig med at han skulle erkende sit høretab, har han set tilbage for at finde ud af, hvad der gik forud for den morgen, hvor han ikke kunne høre vækkeuret. Han har spurgt sig selv, om hørelsen kan være ved at forsvinde uden at man mærker det. Han blev irriteret over at folk i tiltagende grad mumlede – det var som om ingen udtalte endelser. Det havde stået i flere år – han ville bare ikke erkende det.
Selvom om det er et problem, når telefonen ringer, og man ikke kan høre den, skal der meget til, før vi reagerer på den nedsatte hørelse. Halvdelen af alle skandinaver over 70 år burde få et høreapparat, men mange udskyder det i årevis, inden de søger hjælp. Når høreevnen aftager, sker det typisk gradvist, så man ikke registrerer det. For at få et fingerpeg om, hvor godt man hører, kan man prøve at tælle, hvor gange i løbet af en dag man siger ”Hvad?”, fordi man ikke fik alle ordene med i en sætning.
Folk med dårlig hørelse synes ofte, at verden lyder normal – bortset fra at man irriteres over at stadig flere i ens omgangskreds mumler og taler for hurtigt. Man oplever at f.eks. Tv-værterne taler utydeligt, og at det larmer unødigt meget i baren eller på restauranten eller i bridgelokalet, men man vænner sig til det. Men er man blevet langsynet og derfor ude af stand til at læse avisen, så gør folk noget ved det.
Mere end hver 10. har et høreproblem, og er følsomme overfor støj – flere klager over støj. Undersøgelser af arbejdsmiljø viser at en tredjedel af arbejdsstyrken i Skandinavien - altså 31% - oplever støj, der er så høj, at de må hæve stemmen for at tale med andre. I 1990 var det kun en fjerdedel, som oplevede støjproblemer af den art. Der går mange år fra det tidspunkt, hvor man bliver udsat for støj til en eventuel høreskade viser sig.
Fremtidens høreskadede forventes at være yngre end i dag, selvom vi er blevet mere opmærksomme på støjskader. De dystre prognoser bygges på den store udbredelse af hovedtelefoner, som bliver stukket direkte ind i ørerne. Lydstyrken i flere iPods er blevet undersøgt, og skruer man en almindelig iPod op på højeste volumen når man op på 125 decibel, som anses for smertegrænsen. Det kan menneskets øre tåle kortvarigt, men ikke flere timer dagligt. Desværre er der gået sport i at bryde koderne til afspillerne, så man kan få dem til at spille langt højere. Bl.a. er en ulovlig iPod målt til at have et lydtryk på 143 decibel, hvilket svarer til at man skylder et jagtgevær af lige ind i øret. Det kan ødelægge den menneskelige hørelse. I første omgang mærker man ikke noget, men i løbet af et par år får man en målbar hørenedsættelse. Det resulterer i, at man ikke kan kommunikere, og i en ganske ung alder.
Ser du en rød Ferrari, så tænker du ”succesfuld mand”, der er ude at køre. Ser du en mand med høreapparat, tænker du ”gammel mand”, og den kategori er der ingen der ønsker at komme i. Hellere et par moderigtige briller. Der går typisk 7 år fra man får behov for et høreapparat til man får et. I langt de fleste tilfælde er det ægtefælle eller børn, som opfodrer kraftigt til at man får kontrolleret sin hørelse. Det har dog ændret sig en del – moderne høreapparater er så små at selv det trænede øje kan have svært at få øje på dem. De er så avancerede at de kan give en naturlig hørelse tilbage, selv ved store høretab. Moderne høreapparater er intelligente og fuldautomatiske, så man skal ikke indstille programmer eller lydstyrke – de finder selv ud af hvad vi laver, og indstiller sig efter det.
