Vi hører ikke efterAf Hanne Rosenkilde, farmaceut og audiologistFor at kommunikere, er vi nødt til at forstå hinanden. Og for at forstå hinanden, er vi nødt til at kommunikere. Hørelsen har stor betydning for den måde, vi opfatter hinanden på...
Ingen ved med sikkerhed, hvor mange europæere, der har problemer med hørelsen – I Europa har ca. 16 % af befolkningen (sv.til 37 mil. mennesker) et kronisk høretab, der kræver et høreapparat. Skandinavien er den del af verden, hvor flest har høreapparat, og det skyldes bl.a. at der ydes et tilskud til anskaffelse af høreapparater samt at bevidstheden om, at der kan gøres noget er større. Rent faktisk tilpasses der i Danmark hvert år mere end 70.000 høreapparater.
Vi siger tit, at spaniere er det mest støjende folkefærd i verden, og det er nok ikke helt forkert. 27 procent af den spanske befolkning lider af høretab – sandsynligvis det højeste i Europa. Den væsentligste årsag er støj, og det mærker vi vist alle.
Man anslår, at hver sjette europæer (sv til 800.000 danskere) har problemer med hørelsen. At halvdelen af alle europæere over 75 år har nedsat hørelse. At ca. hver 10. mellem 19 og 60 år har vanskelighed med at følge med i en samtale mellem flere end 2 personer, og man ved, at mænd generelt mister hørelsen tidligere end mænd.
Der findes generelt 2 typer høretab, nemlig det aldersbetingede og det støjinducerede. Så årsagerne til stigningen i antal personer med høretab skyldes dels at vi bliver ældre, men i høj grad også at vi udsættes for støj i det moderne samfund. Et høretab kommer langsomt over mange år, og det er sjældent personen selv der oplever det største problem med høretabet. Det er oftest omgivelserne.
Det tager tid, ofte år, før man bliver klar over at ens egen hørelse er begyndt at svigte. I begyndelsen er høretabet sandsynligvis så ringe, at ingen bemærker det – og slet ikke dig selv.
• Du nikker - selvom du ikke har hørt hvad der blev sagt
• Du synes andre mumler
• Du må ofte bede om at få det sagte gentaget
• Du skruer op for TV/radio
• Du har svært at forstå tale i telefonen
I dag giver de moderne digitale høreapparater en rigtig god
lydgengivelse, og de er mange gange meget diskrete. De består af en mikrofon, en forstærker og en højtaler. Funktionen kan sammenlignes med et mikrofonanlæg, hvor f.eks. en foredragsholder taler i en mikrofon, hvorefter lyden forstærkes og til sidst sendes ud i en højtaler. Disse tre funktioner er i et høreapparat meget små og samlet i ét. Man skal sørge for at prøve sig frem – de er ikke altid det ”naboen” har også fungerer for en selv. Ved at bestemme typen af høretab, kan den professionelle vejlede i det rette valg af høreapparat.
Et høreproblem har intet med intelligensen at gøre - og med viden, forståelse og de rigtige hjælpemidler kan dét, der i første omgang synes svært at leve med, forandres til gode livsbetingelser med høj livskvalitet.
