Kontakt alle afdelinger på tlf: Tlf. 951 26 07 02

Hallo – er der nogen hjemme? Af Hanne Rosenkilde, audiologist
Av - hvad er der galt med mine ører? Af Hanne Rosenkilde, audiologist
Sikke en trængsel og alarm? af Hanne Rosenkilde, audiologist
Lær at leve med forandringerne? af Hanne Rosenkilde, audiologist
Hvorfor mumler de andre? af Niels Lodman, audiologist
Hvad sir´ du? af Niels Lodman, audiologist

Marts 2007

Hallo – er der nogen hjemme?

Af Hanne Rosenkilde, cand.pharm. og audiologist, AudioMas SL

Meget få mennesker tænker på, at over 10 % af den europæiske befolkning har problemer med hørelsen - og tallet er voksende. Vores larmende verden har allerede sat sine spor.

Hørelse er også et spørgsmål om livskvalitet. Dårlig hørelse har større konsekvenser, end de fleste hørende regner med. En af konsekvenserne er, at en person med nedsat hørelse kan miste en væsentlig del af kontakten til dig og den øvrige omverdenen – og dermed oplever et tab i livskvalitet.

En person med nedsat hørelse har brug for at få lyde forstærket i større eller mindre omfang. Dette sker typisk ved hjælp af et høreapparat. Hørenedsættelse kan sætte ind på alle tidspunkter i livet – dog hyppigst efter de 65 år.

Hvor mange og hvorfor?
Hver anden borger over 70 år har nedsat hørelse, og 16 % af den europæiske befolkning vurderes at have nedsat behandlingskrævende hørelse. Kun en lille del af disse har høreapparat, og det skyldes at nedsat hørelse er et skjult handicap, som ikke altid forstås og dermed accepteres af omgivelserne.

Nogle hørehæmmede har selv svært ved at anerkende og acceptere, at de ikke hører så godt.  Der er stor risiko for unødvendige misforståelser, og det kan være anstrengende og mange gange føles flovt at opdage, at man har svaret forkert. Men der er hjælp at hente – og også så det ikke bemærkes.

Nedsat hørelse kan opstå på grund af:

  • Alder, som er det mest almindelige
  • Arvelige eller medfødte faktorer
  • Sygdom, ulykke eller kraftig støj
  • Ukendte faktorer

Hvilket høretab?
Generelt findes der 2 typer af høretab: konduktive og perceptive. Nogle mennesker har en kombination af disse høretab.

Et konduktivt høretab skyldes, at lydene ikke når frem til sansecellerne i det indre øre. Øregangen kan være tilstoppet, eller der kan være sygdom i mellemøret. Et konduktivt høretab kan for det meste afhjælpes ret effektivt: enten ved at årsagen til høretabet fjernes, eller med et høreapparat som forstærker de lyde, som ellers ikke ville nå frem til det indre øre.

Årsagen til et perceptivt høretab findes i det indre øre eller ørets nervesystem. Et moderne høreapparat er en god hjælp, men kan kun et vist omfang afhjælpe et perceptivt høretab. Høreapparatet kan aktivere de sanseceller, der endnu fungerer. Da høreapparatet imidlertid ikke kan erstatte de manglende sanseceller, vil det perceptive høretab som regel medføre forringet taleopfattelse hos den hørehæmmede.

Graden af høretab
Omfanget af et høreproblem måles ved en høreprøve, hvor man måler graden af høretabet ved at undersøge, hvilken styrke forskellige toner skal have for at blive opfattet.

Ved en høreundersøgelse afprøves ørets følsomhed eller opfattelsesevne i området fra de mørke toner (250 Hz) til de lyse toner (8000 Hz). Dette område har størst betydning for opfattelse af tale. Styrken måles i decibel (dB), og jo lavere, der er markeret i høreprøven, jo større er hørenedsættelsen.

Desuden undersøges evnen til at skelne ord fra hinanden ved at den hørehæmmede gentager ord fra en ordliste. Mængden af korrekt gentagede ord (i %) er et udtryk for evnen til at skelne ord.

Når årsagen og omfanget af høretabet samt evnen til at skelne ord er undersøgt, kan man vurdere om et høreapparat kan hjælpe og i fællesskab finder man frem til det rigtige høreapparat.

Er du interesseret i at høre mere eller få taget en høreprøve er du velkommen til at kontakte mig på telefon 951 260 702.

Fakta om hørelse

  • Hver anden borger over 70 år har nedsat hørelse
  • 16 % af den europæiske befolkning vurderes at have nedsat behandlingskrævende hørelse.
  • kun mellem 0,5 og op til 5 % - alt afhængigt af hvilket land vi ser på - af disse får tilbudt et høreapparat i Europa, så der et stort udækket behov.

Til toppen

Marts 2007

Av – hvad er der galt med mine ører?
Af Hanne Rosenkilde, farmaceut og audiologist, AudioMas SL

Det er almindeligt, at børn klager over ondt i ørerne, men voksne kan også have det. Vi kender til at have trykken for ørerne, en let smerte, kløe eller måske endda udflåd. Og hvad er årsagen og hvad kan man gøre ved det?

Hvor er smerten henne?
Øret består af øregangen, mellemøret og det indre øre, og øresmerter skyldes ofte betændelse i øregang eller mellemøre.

Øregangen

I øregangen kan der samles sig ørevoks, som til sidst danner en hel prop. Det hæmmer hørelsen, og det gør måske også ondt. Der kan også opstå en betændelse i den ydre øregang.  En betændelse i den ydre øregang skyldes infektioner med bakterier, som kan være årsag til en afgrænset betændelsesbyld eller angribe en større del af øregangen. Infektionerne opstår ofte i sammenhæng med badning, eftersom våd hud er mindre modstandsdygtig over for smitstoffer, som kan forekomme i vandet.

En anden almindelig årsag til disse infektioner er små sår, som skyldes, at man men en spids genstand har forsøgt at fjerne ørepropper eller har kløet sig i øregangen. Lægen undersøger øret med et såkaldt otoskop – og kan derved se hele øregangen til trommehinden.

Ved infektion kan det være nødvendigt med salve eller dråber med antibiotika, kortison og eventuelt et svampemiddel. Undertiden sker det, at infektionen blusser op efter at øret har været i bedring og her kræves der yderligere behandling. Det er især ofte tilfældet ved svampeinfektioner. Eksem i øret kan også give smerter, og kan skyldes en overfølsomhedsreaktion, der lindres med kortisondråber (f.eks. Diproderm) eller salve.

Mellemøret

Smerten kan også komme fra mellemøret. De almindeligste sygdomme i mellemøret er infektioner og forskellige skader på trommehinden. Infektioner skyldes bakterier eller virus, der kommer ind i mellemøret via det eustakiske rør, som står i forbindelse med svælgets øvre del. På grund af en trykforhøjelse i mellemøret spændes og udspiles trommehinden. Det svækker hørelsen og gør svært ondt.
En akut betændelse i mellemøret optræder ofte som en komplikation til en infektion i næsen eller i svælget, f. eks. forkølelse. Smitstofferne spredes da opad i det eustakiske rør og angriber mellemøret. Infektionen kan også skyldes, at smitstofferne kommer ind i mellemøret ved en sprængt trommehinde.
Ubehandlede infektioner, som skyldes bakterier, kan føre til, at trommehinden sprænges, fordi betændelsen i mellemøret skaber et meget højt tryk. Så flyder betændelsen ud i øregangen, og smerten lindres pludseligt.
Man bør sørge for at komme under lægebehandling så hurtigt som muligt.

Indre øre

Sygdomme i det indre øre rammer to yderst følsomme organer: sneglen, som forvandler lydbølger til nerveimpulser, og buegangene, som er vores balanceorgan. Årsagen til en infektion i det indre øre er oftest en virusinfektion. Det almindeligste symptom er svimmelhed, og man bør kontakte lægen.

Hvad kan man selv gøre?
Man kan opbløde propper af ørevoks med dråber fra apoteket, som er specielt egnede til formålet. Som regel kræver det dog et besøg hos lægen, der så vil skylle ørevoksen ud. Det hjælper ikke at anvende vatpinde, da de oftest skubber ørevoksen længere ind i øret og derved gør mere skade end gavn.

Hvis man har eksem i øret, skal man passe på med at bruge vatpinde eller andre lignende instrumenter til at pirke i ørerne med. Det gør som regel ondt værre. Måske skal man have dråber, som kan lindre og hele de irriterede øregange.

Ved ørepine og mellemørebetændelse kan man prøve at ligge lidt højt med hovedet, når man skal sove, og tage et par lette smertestillende tabletter.
Det første man kan gøre er at lindre smerten eller ubehaget ved at tage lidt smertestillende som f.eks. paracetamol 500-1000 mg hver 6.-8. time – indtil man hos lægen kan få undersøgt, hvad der er galt.
Man kan også prøve at holde sig for næsen samtidig med at man puster udad med lukket mund.
Det giver en trykudligning, som kan være lindrende.

Hvis det ikke er nok kan det være en god idé også at bruge næsedråber, der mindsker hævelse i
slimhinderne – f.eks. Otrivin, som kan købes her i Spanien i håndkøb. Så kommer der luftpassage
gennem det såkaldte eustakiske rør fra næsehulen til mellemøret.  Det letter trykket, så smerterne  
bliver mildere eller forsvinder, og afløbet gendannes fra mellemøret.

Har man tendens til øresmerter skal man sørge for at holde øret tørt, beskytte ørerne mod kulde og vind.

Til toppen

 
Marts 2007

Sikke en trængsel og alarm
- vores opfattelse af tale

Af Hanne Rosenkilde, cand.pharm. og audiologist, AudioMas SL

Der er lyde omkring os hele tiden. I skolen, på arbejde, i trafikken, i skoven, på stranden. De fleste ting fremkalder en lyd når man slår på dem, og hver ting har sin lyd. Vi laver lyde når vi taler, når vi spiser, når vi sover. Her i Spanien er der flere og høje lyde alle vegne. Selv i en parkeringskælder er der musik.

Lyd kan fysisk set beskrives som svingninger i luftens molekyler - lydbølger. Lyden bevæger sig som usynlige bølger i luften og kan have forskellig svingningstal alt efter hvilken lyd, der er tale om. Når man taler om lyd, er der 3 vigtige begreber: Styrke, hastighed og frekvens.

Styrke

Styrke måles i decibel(dB), og den svageste lyd mennesket kan opfatte er 1 dB, og allerkraftigste lyd, man kan klare, er 140dB – smertegrænsen, hvorefter man kan risikere at trommehinden sprænges. Almindelig samtale foregår ved 55-60 dB.

Hastighed

Lydens hastighed måles som regel i meter/sekund. Hastigheden er forskellig alt efter hvilket stof man hører lyden igennem. Lydens hastighed i luft er 343 m/s og i vand 4 gange så hurtig nemlig 1500 m/s.

Frekvens

Frekvens afspejler lydens højde og måles i Hertz (Hz). Jo flere svingninger jo højere lyd, jo færre svingninger jo lavere lyd. En almindelig tale har ikke kun én frekvens men mange frekvenser.

Stemmens anatomi
Hele den proces, at synge en tone, starter med indånding. Dermed løsnes musklerne i mellemgulvet, og lungerne bliver udvidet. Når man så puster ud igen samtidig med at man spænder mavemusklerne, dannes der en vibrerende luftsøjle, som presses opad, fordi lungerne trækker sig sammen igen. Styrken bestemmes af muskulaturen omkring lunger og mellemgulvet, denne muskulatur kaldes åndedrætsmuskulaturen. Luftsøjlen danner også grundlag for frekvensen idet en dyb tone kræver en høj luftsøjle, som kan mærkes i mellemgulvet, og en lys tone kun kræver en kort, der kan mærkes i struben.

Høresansen
Vores evne til at opfatte lyd er tæt forbundet med det indre øres bearbejdning og omsætning af lydens svingninger til små elektriske signaler. Lyden opfanges af vores ydre øre og fortsætter igennem øregangen og videre gennem mellemørets små knogler - hammer, ambolt og stigbøjle, til øresneglen, hvorfra lyden videresendes via hørenerven op til de auditive områder i hjernen. Når vi siger, at vi hører lyd, er der inden da foregået en forfinet og kompliceret omsætning af luftens svingninger til elektriske signaler i vores sanseorgan, øret, som efterfølgende opfattes som lyd i hjernen.

Hørenedsættelse og døvhed

Den mest almindelige form for forringelse af høresansen er hørenedsættelse, der simpelthen nedsætter evnen til at høre. Hørenedsættelse kan forekomme lige fra i ganske mild grad, så det knap nok generer, og til total døvhed. Hørenedsættelse forekommer ofte som følge af kraftig støjpåvirkning, men det sker også tit i takt med alderen, altså såkaldt alderstunghørhed som næsten alle mennesker får. Årsagen til hørenedsættelse skyldes ofte at fimrehårene i sneglen er blevet beskadiget, således at de ikke mere kan opfange lyd og sende signaler videre til hjernen. En anden grund kan være at selve hørenerven er svækket, så den ikke kan modtage signalerne fra fimrehårene. 

Med alderen bliver de fleste mennesker mere følsomme overfor lyd. Dette synes især at gælde mennesker med nedsat hørelse. Sagt på en anden måde: Det område, hvor du kan høre og finder lyd behagelig er indsnævret. Svage lyde høres ikke, mens kraftige lyde generer.
 
Den mest kendte form for behandling af hørenedsættelse er et almindeligt høreapparat. Et høreapparat består af en mikrofon, en forstærker, en højtaler og et batteri og er altså faktisk et lydanlæg i mini-udgave. Det kan i de allerfleste tilfælde afhjælpe hørenedsættelse.

Til toppen

Marts 2007

Lær at leve med forandringerne
Af Hanne Rosenkilde, cand.pharm. og audiologist, AudioMas SL

Krop og følelser hænger sammen. Kroppen reagerer på dét, der sker inden i os. Den afspejler vores personlighed, vore tanker og følelser: mavepine eller gelé i knæene, når vi er nervøse. Sygdom, når vi er overtrætte og udkørte. Hele vores kropsholdning og udstråling påvirkes af vores humør.
 
At lære at leve med forandringerne, handler mest af alt om at acceptere forandringerne, og hvis de bliver for vanskelige at leve med kan vi gøre meget for at afhjælpe. Udskyde forandringerne handler om allerede tidligt og senere i livet at lytte til kroppen, motionere, undgå rygning og overdrevet alkoholforbrug og meget mere.

Hørelse og syn

Det er et faktum, at vore sanseorganer - især syn og hørelse – forringes med alderen.
Den slags forandringer kan behandles, og funktionen enten forbedres eller helt genskabes. Men selv om forandringer ikke helt kan afhjælpes, er det muligt at forbedre både syn og hørelse betydeligt.

Nedsat hørelse, som optræder med alderen, skyldes oftest, at hørecellerne i det indre øre dør. Som regel taber man først evnen til at høre de høje toner. Når hørelsen forringes i diskantområdet, er det næsten umuligt at høre, hvad folk siger, hvis der er støj i lokalet. Andre former for nedsat hørelse kan skyldes f.eks. en voks i øregangen, som let kan fjernes. Også otosclerose er en årsag til nedsat hørelse, der kan behandles.

Nedsat hørelse kan afhjælpes. Mange gange er det omgivelserne, der oplever hørenedsættelsen først – det er lidt for svært at tale med personen. Det er en god idé, hvis man har mistanke om en hørenedsættelse, at få testet sin hørelse – der kan være en enkel løsning eller der kan være en bagved liggende årsag.

Kun hver tyvende over 50 år har så godt syn, at vedkommende kan læse, spadsere og køre bil uden briller. De fleste over 65 lider af langsynethed - en tilstand, hvor linsen i øjet er blevet stiv og ikke så let kan bringe nærliggende objekter i fokus. Der er ingen mulighed for at forhindre alderens indflydelse på synet, men gå regelmæssigt til øjenlæge eller optiker og få synet kontrolleret. Briller kan kompensere for det nedsatte syn eller – hvilket er endnu vigtigere - en undersøgelse hos øjenlægen kan afsløre en bagvedliggende sygdom, der kan behandles, f.eks. grå eller grøn stær.

De andre sanser
Andre sanseorganer, der ofte forringes, når man bliver ældre, er smagssansen, lugtesansen, samt balancesansen. Bliv dog ikke urolig, hvis maden begynder at dufte og smage af mindre end den gjorde før. Dette påvirker ikke det almindelige velbefindende, så længe man fortsætter med at spise varieret og med måde. Ved at krydre maden lidt mere kan man kompensere for dette. Balancen er en lidt mere alvorlig sag, eftersom svimmelhed kan føre til faldskader.

Når man bliver ældre, kan følsomheden over for temperaturforandringer mindskes så meget, at man måske end ikke mærker en sænkning på 5 °C. Dette er en af grundene til at ældre mennesker lettere rammes af nedsat kropstemperatur, og det er bedst, hvis ældre mennesker har et termometer hjemme, så de kan kontrollere den indendørs temperatur.

Til toppen

 

Marts 2007

Hvorfor mumler de andre?
Af Niels Lodman, audiologist

Naturligvis hører du normalt. Det har du jo altid gjort. Det er blot ulideligt, som de andre er begyndt at mumle.

Det tager tid, ofte år, før man bliver klar over at ens egen hørelse er begyndt at svigte. I begyndelsen er høretabet sandsynligvis så ringe, at ingen bemærker det – og slet ikke dig selv.

  • Du nikker - selvom du ikke har hørt hvad der blev sagt
  • Du synes andre mumler
  • Du må ofte bede om at få det sagte gentaget
  • Du skruer op for TV/radio
  • Du har svært at forstå tale i telefonen

Hvis du kan nikke genkendende til noget af dette, er det nok på tide at du får checket din hørelse!

Der er forskel på hvordan vi hører mande- og kvindestemmer. Det skyldes at nogle af os mister mest hørelsen i diskanten og således bedst hører dybe stemmer (mandestemmer). Andre mister mest hørelsen i basområdet, og har svært ved at høre mandestemmer.  Det er en af årsagerne til at vi oplever at et høretab kommer snigende – fordi noget kan vi høre, og andre taler blot ufatteligt utydeligt!

Vores ører er skrøbelige og avancerede mekanismer. De tre knogler hammeren, ambolten og stigbøjlen er de tre mindste knogler i skelettet. Tusindvis af små fimrehår i det indre øre er afgørende for, hvilke frekvenser vi kan modtage.

Vi orienterer os med ørerne – vi kan bestemme, hvor lyde kommer fra, og hvor vi er. Hvis ikke vi havde vores fint udviklede høresans, ville vi ikke kunne have udviklet et sprog.

Problemer med at høre kræver ofte ekstra energi og kan således resultere i træthed, stress og/eller søvnbesvær. Da hørelsen er af stor betydning for kommunikation og samvær med andre mennesker, er det derfor vigtigt at tage et høreproblem alvorligt og gøre noget ved det.

Aldersbetinget hørenedsættelse
Aldersbetinget hørenedsættelse er et hyppigt fænomen, og hørenedsættelsen viser sig på to måder:

  • For det første opfatter man al lyd svagere
  • For det andet får man ofte sværere ved at skille ordene ad

Skelneproblemerne skyldes, at også hårcellerne i det indre øre bliver slidt. Ud over at alle lyde bliver svagere, bliver lyden for de flestes vedkommende også forvrænget.

Har man arbejdet et langt liv mellem støjende maskiner, er et høretab ofte en kombination af en støjskade og et aldersbetinget høretab.

Ældre med høretab risikerer at isolere sig, fordi det er svært at høre, når der er flere sammen, og der er baggrundsstøj. Det er krævende og trættende at følge med, så det er "nemmere" at blive hjemme.

Høretabet i sig selv, kan man ikke gøre noget ved - men med et høreapparat kan man genvinde meget af hørelsen. Problemerne med at skelne ordene forsvinder dog ikke altid, og under alle omstændigheder tager det tid at vænne sig til at bruge høreapparaterne.

Tinnitus
Tinnitus (støj, hyletoner eller brummen i øret) er i dag et udbredt fænomen. Hyletoner i øret behøver ikke betyde nedsat hørelse, men omvendt er tinnitus ofte tegn på, at nogle af det indre øres sanseceller er beskadiget og dermed tegn på en hørenedsættelse i specifikke frekvensområder.

Uanset om der er tale om tinnitus, høretab eller lydoverfølsomhed vil resultatet være, at der opstår problemer med at høre – enten generelt eller i specifikke situationer.

Til toppen

Februar 2006 – Solkysten

Hvad sir´ du?

Af Niels Lodman, audiologist

Du er til fødselsdag hos onkel Svend – han bliver 75 år. Du sidder og taler med ham, og lige pludselig opdager du, at han fuldstændig har misforstået dig. Du spørger i øst, og han svarer i vest. Han kan simpelthen ikke høre……

Hørelse er også et spørgsmål om livskvalitet. Dårlig hørelse har større konsekvenser, end de fleste hørende regner med. En af konsekvenserne er, at en person med nedsat hørelse kan miste en væsentlig del af kontakten til dig og den øvrige omverdenen – og dermed oplever et tab i livskvalitet.

En person med nedsat hørelse har brug for at få lyde forstærket i større eller mindre omfang. Dette sker typisk ved hjælp af et høreapparat. Hørenedsættelse kan sætte ind på alle tidspunkter i livet – dog hyppigst efter de 65 år.

Hvor mange og hvorfor?
Hver anden borger over 70 år har nedsat hørelse, og 16 % af den europæiske befolkning vurderes at have nedsat behandlingskrævende hørelse. Kun en lille del af disse har høreapparat, og det skyldes at nedsat hørelse er et skjult handicap, som ikke altid forstås og dermed accepteres af omgivelserne.

Nogle hørehæmmede har selv svært ved at anerkende og acceptere, at de ikke hører så godt.  Der er stor risiko for unødvendige misforståelser, og det kan være anstrengende og mange gange føles flovt at opdage, at man har svaret forkert. Men der er hjælp at hente – og også så det ikke bemærkes.

Nedsat hørelse kan opstå på grund af:

  • Alder, som er det mest almindelige
  • Arvelige eller medfødte faktorer
  • Sygdom, ulykke eller kraftig støj
  • Ukendte faktorer

Hvilket høretab?
Generelt findes der 2 typer af høretab: konduktive og perceptive. Nogle mennesker har en kombination af disse høretab.

Et konduktivt høretab skyldes, at lydene ikke når frem til sansecellerne i det indre øre. Øregangen kan være tilstoppet, eller der kan være sygdom i mellemøret. Et konduktivt høretab kan for det meste afhjælpes ret effektivt: enten ved at årsagen til høretabet fjernes, eller med et høreapparat som forstærker de lyde, som ellers ikke ville nå frem til det indre øre.

Årsagen til et perceptivt høretab findes i det indre øre eller ørets nervesystem. Et moderne høreapparat er en god hjælp, men kan kun et vist omfang afhjælpe et perceptivt høretab. Høreapparatet kan aktivere de sanseceller, der endnu fungerer. Da høreapparatet imidlertid ikke kan erstatte de manglende sanseceller, vil det perceptive høretab som regel medføre forringet taleopfattelse hos den hørehæmmede.

Graden af høretab
Omfanget af et høreproblem måles ved en høreprøve, hvor man måler graden af høretabet ved at undersøge, hvilken styrke forskellige toner skal have for at blive opfattet.

Ved en høreundersøgelse afprøves ørets følsomhed eller opfattelsesevne i området fra de mørke toner (250 Hz) til de lyse toner (8000 Hz). Dette område har størst betydning for opfattelse af tale. Styrken måles i decibel (dB), og jo lavere, der er markeret i høreprøven, jo større er hørenedsættelsen.

Desuden undersøges evnen til at skelne ord fra hinanden ved at den hørehæmmede gentager ord fra en ordliste. Mængden af korrekt gentagede ord (i %) er et udtryk for evnen til at skelne ord.

Når årsagen og omfanget af høretabet samt evnen til at skelne ord er undersøgt, kan man vurdere om et høreapparat kan hjælpe og i fællesskab finder man frem til det rigtige høreapparat.

Er du interesseret i at høre mere eller få taget en høreprøve er du velkommen til at kontakte mig på telefon 951 260 702.

 

Fakta om hørelse

  • Hver anden borger over 70 år har nedsat hørelse
  • 16 % af den europæiske befolkning vurderes at have nedsat behandlingskrævende hørelse.
  • kun mellem 0,5 og op til 5 % - alt afhængigt af hvilket land vi ser på - af disse får tilbudt et høreapparat i Europa, så der et stort udækket behov.

Til toppen

 
 
(c) AudioMas 2005